Tennishallen
Du finder tennishallen på adressen Charlottegårdsvej 2, 2640 Hedehusene.
Åbningstider i hallen
Tennishallen er kun åben i vintersæsonen. I 2024/2025 kan den benyttes fra søndag d. 29. september 2024 til søndag d. 27. april 2025. På alle dage kan der spilles fra kl. 08.00 til 22.00.
Alarmen i tennishallen er automatisk tilkoblet i tidsrummet kl. 23:00 til 6:30. Hvis man kommer til at aktivere alarmen i dette tidsrum, kan man risikere at blive opkrævet 500 kr. for et alarmudkald.
Banereservation
Der er 2 muligheder for at lave banereservation: Enten en eller flere timer en fast ugedag for hele vintersæsonen, eller reservation fra gang til gang.
Al reservation kan ske via vores hjemmeside under punktet "Banebooking - Fast baneleje i hallen", eller ved henvendelse til Jørgen Skorstengaard.
Alle spillere med en fast reservation, har fortrinsret til den samme time næste år, hvilket skal bekræftes senest den 15. september før sæsonstart. Tennisklubben kan dog inddrage timer, som den skal bruge til træning og andre aktiviteter.
Halkontingent
Der findes 2 forskellige hal kontingenter: A-timer og B-timer. Kontingentet pr. time er:
Sæsonpris 7 mdr. | Lørdag Søndag | Hverdage | A-timer 3.600 kr. | 8-18 | 17-22 | B-timer 2.600 kr. | 18-22 | 8-17 |
| Enkelttimer | Lørdag Søndag | Hverdage | A-timer 125 kr. | 8-18 | 17-22 | B-timer 90 kr. | 18-22 | 8-17 |
|
Hvis man ikke har betalt et almindelig tenniskontingent (ungdom eller senior), skal man forinden leje af banen, have betalt et "Halkontingent" som koster 100 kr. pr. år.
Reservation af banen skal være foretaget inden spillet påbegyndes. Banereservation kan foretages indtil 6 dage frem i tiden.
Ved indbetalinger i.f.m. aktiviteter i hallen skal klubbens hjemmeside benyttes.
Reservation af enkelt spilletime
Alle seniorer, som ikke ønsker en fast time gennem hele sæsonen, kan købe enkelte banetimer, som kan benyttes i de ledige timer. Banereservation foregår via hjemmesiden under punktet "Banebooking - Booking af baner". Hjælp kan evt. fås hos Jørgen Skorstengaard, Sletteager 110, Hedehusene, Tlf. 2013 1553.
Juniorers benyttelse af tennishallen
2 eller flere juniorer, som alle har betalt klubkontingent, kan spille i hallen uden yderligere betaling. I kan dog ikke booke banen på forhånd, men kik i bookingoversigten for at se om banen er ledig. Betalende spillere har nemlig fortrinsret til at booke banerne.
Hvis der deltager en voksen som træner/coach/medspiller skal der alene betales kontingent for enkelttimer med 90 kr. eller 125 kr. pr. time. I givet fald skal den voksne betale og booke banen.
Banekontrol
I lighed med de udendørs baner vil bestyrelsen med jævne mellemrum i løbet af sæsonen foretage banekontrol for at undgå gratister. Banekontrollen foretages i forhold til de reservationer, som er foretaget i banebooking-systemet.
Gratister vil blive bortvist.
60-minus tennis hver fredag aften
Klubben har en aktivitet for sine seniormedlemmer, som er i aldersgruppen 20-59 år: ”60-minus tennis”. Det foregår fredag aften kl. 18-21 (på 1 bane) og lørdage kl. 9-12 (på 2 baner når der ikke er turneringer). Der spilles doubler og der laves nye hold hver halve time. Det betyder at man blot kan møde op 10 minutter før kl. hel eller kl. halv. Første spilledag er fredag den 4. oktober.
Der er gratis adgang for medlemmer i aldersgruppen 20-59 år.
Søndags drop-in
Vi fortsætter med søndags drop-in for seniorer og motionister i vintersæsonen 2024/2025. Der er gratis adgang for medlemmer, som har betalt Seniorkontingent.
Søndags drop-in henvender sig til såvel nybegyndere som øvede.
Vintersæsonen starter søndag d. 29. september 202, og vi spiller sidste gang søndag d. 27. april 2025. Vi spiller alle søndage fra kl. 9 til kl. 12.
Motionsrum
Klubben har indrettet et motionslokale med forskelligt fitness-udstyr, som kan benyttes både sommer og vinter.
Motionslokalet er delt op i to rum. Det første rum kan benyttes af alle medlemmer, hvor almindeligt kredsløbstræningsudstyr og diverse styrketræningsredskaber, uden vægte, vil være tilgængeligt. Det andet rum kan kun benyttes af personer over 18 år, da det kræver et vist kendskab til benyttelse af udstyret. Din nøglebrik kan efter aftale med formanden, Jørgen Skorstengaard, få adgang til dette rum. Pas godt på udstyret og ryd op efter dig, inden du forlader lokalet. Husk at lukke døren mellem de 2 motionsrum, når du forlader det.
Ledige tennisbaner
Vi har i øjeblikket ledige tennisbaner i vores tennishal, som kan lejes for hele vintersæsonen. Prisen er 3.600 kr. for de gode tider (A-timer) og 2.600 kr. for de mindre gode tider (B-timer). Klik på "Banebooking - Fast baneleje i hallen" og vælg herefter en ledig time. Følg herefter vejledningen øverst på siden for at tilmelde dig og betale. Hvis du først lejer efter 1. december, vil prisen være reduceret - ring til Jørgen tlf. 2013 1553 for at få prisen oplyst, inden du køber banen.
Husk også at købe nøglebrikker under "Shop - Nøglebrik".