Tennissportens Dag 2019

 

Hedehusene Tennisklub inviterer til åbent hus på Tennissportens Dag lørdag den 4. maj.
Alle er velkomne til en sjov og aktiv dag på tennisbanen.

 

Hedehusene Tennisklub er én af de mange tennisklubber over hele landet, der lørdag den 4. maj inviterer til Tennissportens Dag. Arrangementet bliver afholdt på klubbens baner på Hovedgaden 371A, 2640 Hedehusene fra klokken 13:00 – 15:00.

 

Kig forbi, hvis du har lyst til at spille tennis, gerne vil vide mere om klubbens tilbud i 2019, eller vil opleve fællesskabet på og udenfor banen. Alle kan lære at spille tennis, og både voksne, familier med børn, ældre, nybegyndere og øvede er velkomne. Det er med andre ord en oplagt mulighed for at tage venner, familie eller måske kolleger med til en aktiv fælles oplevelse.

 

Program for Tennissportens Dag:

·         Kl. 13:00 Velkomst og introduktion

·         Kl. 13:15 Sjov opvarmning

·         Kl. 13:30 Øvelser i forhånd, baghånd og serv

·         Kl. 14:30 Afslutning med grill og drikkevare

 

 

Mød blot op på dagen eller tilmeld dig på forhånd på www.bevægdigforlivet.dk/tennis

Vi glæder os til at se jer til Tennissportens Dag, lørdag den 4. maj!