SLTU motionistholdturnering

Vi har tilmeldt 4 hold i motionistrækken, så der er mulighed for at komme ud og spille holdkampe mod andre klubber.
De 2 hold er tilmeldt som tidligere, hvor kampene afvikles om aftenen. Som noget nyt er der også tilmeldt 2 hold til Golden Age turnering, hvor spillerne er +60. Kampene i Golden Age afvikles om formiddagen.

Under punktet "Turneringer -> Motionister" kan du følge med i resultaterne på de forskellige hold.
.

Onsdags drop-in

Onsdags drop-in henvender sig til alle seniorer og motionister, herunder også nybegyndere og ikke-holdspillere.
Vi spiller hele sæsonen. Dvs. alle onsdage spilles fra kl. 18 – 21.
Første gang er onsdag d. 3. maj, og sidste gang er onsdag d. 27. september 2017.
Turneringen er gratis og kun for medlemmer.
Kom og vær med – der stilles ingen krav til din tennisformåen – og du vil få en hyggelig aften med masser af tennis og socialt samvær.

60+ tennis

60+ er et tilbud til efterlønnere og pensionister.
Vi spiller hver tirsdag, torsdag og fredag fra kl. 9 til ca. kl.12 i hallen om vinteren og på udendørsbanerne om sommeren.
Vi skifter hold hver halve time, så man kan blot møde op 5 min før kl. hel eller halv.

Formiddagstennis

Formiddagstennis tirsdag, torsdag og fredag fra kl. 9 til ca. kl. 12
I sommerperioden udvider vi 60+tennis til at gælde for alle seniorer og motionister, da der som regel har baner nok.

Søndags drop-in

Vi fortsætter med søndags drop-in i for seniorer og motionister i vintersæsonen 2016/2017. Der er gratis adgang for medlemmer.
Søndags drop-in henvender sig til såvel nybegyndere som øvede.

Vintersæsonen starter søndag d. 1. oktober 2017, og vi spiller sidste gang søndag d. 29. april 2018. Vi spiller alle søndage fra kl. 9 til kl. 12.